Timesavers 10 nu på plads ved Prowelding
Timesavers Nordic har aktuelt leveret og installeret den slibe- og afgratemaskine, model Timesavers 10, som Prowelding A/S for et par måneders tid siden besluttede sig for at investere i.
Tidligere på året installerede Amada Denmark den første fiberlaserskæremaskine hos Prowelding i Herning, der havde valgt at hjemtage pladebearbejdningen.
Hen over sommermånederne har virksomheden nu også føjet en slibe-/afgratemaskine til maskinparken i form af en Timesavers 10-løsning.
Prowelding-indehaver Jesper Gindler glæder sig over at teamet herefter kan benytte teknologien, og ser nu frem til at anvende Timesavers 10-maskinen, som Timesavers Nordic op til weekenden fik sluttet til.