For snart ti år siden kom det første maskinsalg i hus

Timesavers Nordic forbereder sit 10-års jubilæum. Første kunde i forretningen var JUBO Rustfrit Stål, som købte en af de store Timesavers-maskiner i 42-serien i efteråret 2015. Siden har den kørt uden problemer. 

Den 1. oktober 2025 runder Timesavers Nordic en vigtig milepæl. Den dag fejrer maskinleverandøren fra Hedensted sit 10-års jubilæum med en reception på HI-messen i Herning. På denne dag bliver det også markeret, at Claus Grud har samarbejdet med Timesavers Int. i 25 år, og at Claus Grud har været ejer af salgsselskabet Timesavers Nordic i 10 år.

I jubilæumsoptikken spiller JUBO Rustfrit Stål en betydelig rolle, for underleverandøren fra Hørning var den første kunde i forretningen hos Timesavers Nordic og Claus Grud. JUBO investerede i en Timesavers 42-serie-1350-WRB. I næsten 10 år er maskinen trofast blevet betjent af operatør Peter Loft hos JUBO. I runde tal har den kørt fem timer på alle hverdage, og bortset fra et ventilskift, har der overhovedet ikke været nogle driftsmæssige forstyrrelser. Maskinen bliver primært anvendt til afgratning og kantrunding af laserskårne emner i rustfri stål.

”Det er en yderst stabil og støjsvag maskine, som er nem at betjene, og som har en høj sikkerhedsfaktor. Vi kan også konstatere, at levetiden er lang på sliddelene. Den maskine kører bare,” siger Peter Loft.

Han fremhæver, at de roterende børster i maskinen snart runder 3300 slibetimer, hvor leverandøren som udgangspunkt går ud fra en levetid på op til 2500 timer. Selve afgratningen foregår ved hjælp af slibebånd med keramiske slibekorn med integreret kølemiddel i materialet. 

Produktionschef og indehaver Jesper Larsen hos JUBO følger op:

”Det er en meget driftssikker maskine, der har aldrig været bøvl med. Og det betyder da en del for vores økonomi, når vi på en maskine kan holde omkostningerne nede på et minimum,” pointerer han.

Stifter af Timesavers Nordic er Claus Grud, og han er meget tilfreds med samarbejdet med JUBO.

”Det er ikke en floskel, når vi siger, at vi samler på glade kunder. Kunderne vil gerne betale for driftssikkerhed, og de vil for alt i verden undgå uplanlagt nedetid. Den målsætning har vi levet efter siden 2015, og vi er så klar til de næste 10 år,” siger Claus Grud.  

Foto: Fra venstre ses Peter Loft og Jesper Larsen – begge fra JUBO – og Claus Grud yderst til højre ved den driftssikre Timesavers-maskine.  

Datablad

NitroPro Mix

Gasser
Nitrogen og oxygen

Blandingsforhold
0% – 25% O2-andel

Strømforsyning
100-240 VAC / 47-63 Hz

CE-mærkning og normer i henhold til trykudstyrsdirektivet
2014/68/EU: EMC 2014/30/EU Lavspændingsdirektivet 2014/35/EU
Skiftetavlenorm DIN EN 61493-1 VDE 0660/600

Alarmmodul
Overvågning af renhed og trykforskel med integreret display og alarmfunktion
Justerbare alarmgrænser

Dynamisk indgangstryksforskel mellem gasserne
O2 > N2: 2 bar – 3 bar

Tilbehør – MIX-Connect Kit
Plug & Play Laser-forbindelsessæt til gasforsyning: N2, O2, blandingsgas.

 

Datablad

Nitrogengenerator

Nitrogengenerator tabel

* Separate high-pressure compressor next to the platform (1500 x 800 x 1880 mm, 530 kg)
** System on two platforms
*** System on two platforms, nitrogen generator and two high-pressure compressors separate
**** System on two platforms, nitrogen generator and three high-pressure compressors separate

Datablad

Type ZBS - Standart dimensioner

Datablad

Type DBS

Datablad

Type EBSC

Datablad

42 RB Serie

Datablad

32 RB Serie

Datablad

22 Serie

Datablad

10 Serie